ALICE I EVENTYRLAND

Foto: Emile Carlsen. Grafik: Tilde Knudsen

TRAILER
Alice i Eventyrland
Alice i Eventyrland

Forestillingen spiller på Teater Møn 28. & 29. nov, 5. & 6. dec + 12 & 13. dec

KØB BILLET

ALICE I EVENTYRLAND havde premiere på Teater Møn i juli i en version for børn.

ALICE I EVENTYRLAND - FOR VOKSNE havde premiere d. 20 okt. på Teaterøen

ALICE I EVENTYRLAND sælges til turné for voksne, og er optaget i GARANTIORDNINGEN

ALICE I EVENTYRLAND FOR VOKSNE

Finurligere, farligere, forskruet og forvandlende. Tag med Alice på et syretrip i eventyrland på bunden af det sorteste kaninhul. Intet er som det ser ud til i landet på den anden side.

GLÆDEN VED DET FARLIGE I ALICE I EVENTYRLAND

Glem alt om Disneys lyshårede Alice med dådyrøjne og himmelblå kjole: I Alice i Eventyrland – For voksne viser Teater Asterions Hus sin version af Lewis Carrolls elskede klassiker i al sit syrede, monstrøse og unheimliche væsen. I et kabinet af fantastiske skabninger sker forvandlinger for øjnene af publikum når kostumerne transformeres og kommer til live sammen med danser og performer Tilde Knudsen. Forestillingen har premiere på Teaterøen den 20. oktober 2020 hvor den har en spilleperiode på 6 aftener..

For Teater Asterions Hus har det længe været et ønske at skabe en forestilling om Alice i Eventyrland, og i foråret 2020 har vi lavet den som børneforestilling. I researchen til forestillingen blev det klart, at Alice i Eventyrland har meget at byde på for et voksen- publikum; Humoren, det trippede, det angstfyldte og drabelige, som ligger i fortællingen, gør det interessant at dykke ned i og vise en farligere og vildere version af den kendte historie. Derfor vil vi gerne lave den som voksneforestilling med samme kunstneriske hold, men med nye scener, ny dramaturgi og et radikalt mere voksent og farligt udtryk.


 


FORESTILLINGENS OPBYGNING: KOSTUMER, BEVÆGELSE & MUSIK

Forestillingen Alice i Eventyrland – For voksne bliver fortalt af danser og performer Tilde Knudsen. Den veksler mellem dans og bevægelse, fysiske teater og enkelte sekvenser med tale; alt sammen til nykomponeret musik af Klaus Risager. Et bærende element i

forestillingen er kostumerne, der sammen med Tilde Knudsen udgør rollelisten over Eventyrlandets farverige persongalleri. Forestillingen er instrueret af Peter Kirk.

I 2019 indledte Teater Asterions Hus et samarbejde med den engelske kostumedesigner Susan Marshall. Hun skriver på en phd om kostumerne som udgangspunkt for teaterforestillingen, fremfor at være ”pynt”, der kommer på til sidst, og hun var interesseret i at indgå et samarbejde.

Susan Marshall og Tilde Knudsen har sammen arbejdet med en række kostumeelementer, der har et super enkelt udgangspunkt, men som kan transformeres til et utal af karakterer. Enkle papirer i geometriske former, krinoliner,”flipflappere” og rør kan sammensættes og skabe overraskende og underholdende resultater. Med en enkelt bevægelse forvandles Tilde Knudsen fra Alice til dronningen ved at iføre sig en række krinoliner, og den gale hattemager kan fremmanes ved at hæfte en række papirark på hovedet. 

Komponist Klaus Risager skaber musikken med lige dele patos og forunderlig absurditet. Instrumenteringen af kompositionerne til Alice vil kredse om et specialbygget prepareret opretstående klaver hvor al mekanik og hamre er pillet af og harpen sidder tilbage på klangbunden. Instrumentet er derefter blevet udvidet med bordben, køkkenriste mm. Dertil kommer piano, synth, bass sounds, melodika, basfløjte og komplekse soundscapes.

Med blik for Alice’ rejse i underbevidstheden, det ukendte og uforståelige skal kompositionerne i musikken have en enkelhed der er plantet i et sfærisk univers der til tider bliver voldsomt og kaotisk.

Forestillingen er skabt til et voksenpublikum, og vil kunne ses fra 12 år og op. 

En hyldest til ufornuften, fantasien og anarkiet. 
 
Varighed: Ca. 60 min.
Alder: Fra 12 og op
Medvirkende: Tilde Knudsen
Kostumier: Susan Marshall
Instruktør: Peter Kirk
Komponist: Klaus Risager
Koreografisk konsulent: Liv Mikaela Sanz
Video: Emile Carlsen, Møn Sessions
ANMELDERCITATER fra udgaven for børn og deres voksne:

Ved hjælp af nogle simple kostumeelementer – blandt andet en bunke hvide, kvadratiske papirstykker – skaber Tilde Knudsen med lethed figurer som Kaninen, Ruder Dame, kålormen og selvfølgelig både den lillebitte og den tårnhøje Alice. Kostumedesignet af Susan Marshall er fremragende, og de fysiske karakteriseringer af Tilde Knudsen er soleklare.

MORTE HEDE TEATER AVISEN (anmeldt fra premieren på Møn)

 

 

Der er fokus på det fantasifulde og eventyrlige, som børn hurtigt fanges af.

SANNE HALKJÆR HEBSGAARD UNGT TEATERBLOD (anmeldt fra livestreaming)

Det er et forunderligt, visuelt univers, Susan Marshall har kreeret....

Tilde Knudsen viser os, hvor meget der faktisk kan fortælles gennem kropssprog

ISCENE  TRINE WØLDICHE (anmeldt fra livestreaming)

Som en sort/ hvid kamæleon forvandler Tilde Knudsen stærkt og smidigt kroppen i en ”samtale”med musikken. 

HELLE BERTRAM FOLKETIDENDE (anmeldt fra premieren på Møn)

Tilde Knudsen er herlig, når hun er en hoppende kanin og en lang smidig kålorm, der bølger afsted på gulvet. Når hun spiser et stykke slik, ser vi hende både vokse sig meget høj og blive til en lille bitte tøjdukke. Med runde bøtter på hænder og fødder laver hun en yderst dynamisk dans til Klaus Risagers meget velfungerende og varierede musik, og der er god gang i mimikken i en hurtig forvandlingsdans.

VIBEKE WERN  DANSTIDNINGEN (anmeldt fra premieren på Teaterøen)

“Det er så forunderligt, at både børn og voksne – ligegyldigt om det er i børne- eller voksenversionen – bare sidder og stirrer, mens vi lader os fortrylle.

Det er stor kunst at lave noget så enkelt. Det ser ud af næsten ingenting, men tag ikke fejl. Det er det sværeste. Denne forenkling kræver, at alt overflødigt er skåret væk i det intense og enorme forarbejde, der går forud. Og så kræver det selvfølgelig en eminent timing og en rigtig god instruktør. Det hele er heldigvis til stede i makkerparret Tilde Knudsen & Peter Kirk.”

MICHAEL SVENNEVIG ØRKENDRØMME (anmeldt fra premieren på Teaterøen)

“Det skaber nogle ret sjove og syrede scener, hvor Knudsen helt forsvinder ind bag et virvar af hvidt lærredstof og papir. Knudsen er dygtig til lynhurtigt at få skabt karakterer, som jeg kan genkende fra børnebogen - såsom Peter Kanin og Filurkatten. Genkendelsens glæde vækker grin hos mig selv og resten af publikum”

ANNE LOUISE SLOTT THORBORG DEN 4. VÆG (anmeldt fra premieren på Teaterøen)

Fore stillingen blev produceret i foråret 2020, og skulle have haft premiere på TEATERØEN  i april, men da landet var lukket ned måtte vi udskyde.
Vi live streamede en premiere i maj og holdt en fysisk premiere i juli på Teater Møn
FORESTILLINGEN SENDES PÅ TURNE´ FRA EFTERÅRET 2020

 

 
foto: Emile Carlsen
GALLERI

TEASER

  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon