EUROPÆERNE
Produceret 2017
Sitespecifik på Teaterøen
Genopsættes senere
Katastrofisk drama, med fortællende mad og live-musik
Eksplosivt katastrofisk teater med mad, livemusik, kærlighed og et Europa i forandring.
Peter Kirk iscenesætter vor tids Shakespeare, Howard Barkers højeksplosive tekst EUROPÆERNE i kølvandet på Brexit, massive reaktioner på en flygtningestrøm gennem Europa og et Tyrkiet i undtagelsestilstand.
”Den europæiske identitet er under kolossal forvandling og vi slås åbenbart som sindssyge for at definere os selv. Mister vi evnen til at elske i denne proces?” spørger instruktør Peter Kirk.
Premiere den 16. november 2016 på Teaterøen
Vor tids Shakespeare, Howard Barker, skrev i 1987 en højeksplosiv, dramatisk tekst. Han havde en sjælden forudanelse om den europæiske identitets udfordringer, vi står midt i i dag. EUROPÆERNE er foruroligende med en eksplosiv livsnerve, hvor vulgariteten, sadismen og sanseligheden serveres med let hånd. Kunsten kan fortælle os noget om, hvor vi står, også når vi ikke helt selv kan mærke det. “Fort Europa er mere og mere en realitet – Europa har fået hud, men spørgsmålet er om vi kan mærke os selv, – selvom vi gør alt, hvad vi kan for at demonstrere, hvad vi IKKE er?”- siger Peter Kirk.